bannerannonceblodsukkerjpg

Nye strategier og forløbsprogrammer i behandlingen af flere gigtsygdomme

Professor i reumatologi, Kristian Stengaard-Pedersen, Aarhus Universitetshospital, er en af talsmændene for nye strategier og forløbsprogrammer vedr. tidlig diagnostik og behandling af flere gigtsygdomme. Ved kronisk reumatoid ledegigt, psoriasisleddegigt, Bechterews rygsøjlegigt m.fl. lægges vægt på tidlig diagnose og effektiv grundbehandling. Eksempelvis er det dokumenteret, at flere måneders forsinkelse af grundbehandlingen kan resultere i dobbelt op med varig ledskade to år senere ved reumatoid leddegigt. Kristian Stengaard-Pedersen går samtidig ind for mindre brug af NSAID lægemidle, fordi denne medicingruppe har mange bivirkninger.

 

Af Lars Aksel Jakobsen, laj@raskmagasinet.dk

 

13-4_20-21

Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led med ledsagende forandringer i den lednære knogle, ca. 220.000 danskere har slidgigt i et eller flere led. Foto: Scandinavian Stock Photo.

 

NSAID er en forkortelse af “Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID-præparater, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. Det er fordi NSAID dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som blandt andet ses ved gigtsygdomme. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende, for eksempel efter operative indgreb.

Kristian Stengaard siger:

NSAID anbefales kun ved symptomatisk smertelindring i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid og især ved gigtsygdomme, hvor der ikke findes en effektiv grundbehandling fx slidgigt. Stengaard understreger, at det generelt ved smertefulde gigttilstande er helt afgørende med en tidlig korrekt diagnose og grundbehandling og først derefter med baggrund i en smerteanalyse tages stilling til symptomatisk smertelindring.

 

NSAID bruges af nød

Kristian Stengaard siger:

”Alle NSAID–præparater har i det væsentlige samme virknings- og bivirkningsprofil. Grundlaget for at bruge NSAID er fx kronisk leddegigt, slidgigt og rygsmerter, hvor grundbehandlingen og ikke-medicinske smertelindrende tiltag som øvelser, aflastende skinner, hensigtsmæssigt fodtøj mv. er utilstrækkeligt. Der anbefales en lav dosis fx tablet Ibuprofen 400 mg x 3 dagligt i kortest mulig tid for at mindske risikoen for bivirkninger. Den hyppigste bivirkning ved brugen af NSAID er øvre dyspepsi med smerter eller kvalme, som optræder hos op mod 30 procent. Ved gastroskopi af NSAID-behandlede patienter findes overfladiske slimhindesår hos omkring 15-25 procent, men der er dårlig sammenhæng mellem disse fund og de subjektive symptomer. Alvorlige komplikationer som blødende mavesår eller sprængt mavesæk optræder hos 2-4 procent per års behandling. Disse komplikationer har en dødelighed på ca. 10 Procent. Risikoen for bivirkninger øges med alderen, ved tidligere mavesår, ved svækket almentilstand og ved samtidig behandling med blodfortyndende medicin, binyrebarkhormoner m.fl.”

I gigtbehandlingen virker NSAID i løbet af et par dage, men medicinen påvirker ikke selve sygdomsforløbet på lang sigt:

”NSAID virker smertestillende og mindsker ledstivhed ved at hæmme dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som er årsag til betændelsen og smerterne. Virkningen sker ved en hæmning af enzymet cyklooxygenase, som findes i to former (COX-1 og COX-2). Præparaterne hæmmer i forskelligt omfang begge disse former. NSAID er derfor delt op i to grupper, nemlig ’COX-1- og COX-2-hæmmere’og rene ’COX-2-hæmmere’.

 

Mange bivirkninger

Kristian Stengaard henviser til det faktum, at grundige studier viser, at der ved længere tids brug af NSAID ses en øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Sjældnere NSAID-bivirkninger er svære overfølsomhedsreaktioner samt påvirkning af lever, nyrer og knoglemarv.

Kristian Stengaard siger:

”På den korte bane har vi risikoen for mavetarmbivirkninger, og på den lange bane er der risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Og det er de alvorligste problemer ved vedvarende brug af NSAID-lægemidler.”

Og han uddyber:

”Risikoen for mavesår øges med stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser. Men den risiko kan nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt ’syrepumpehæmmer’. Denne kombination er især relevant ved behandling af ældre med øget risiko for mavesår, eller hvis der er andre risikofaktorer. I øvrigt kan samtlige NSAID-præparater i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, forværre kredsløbsforstyrrelser samt påvirkelever- og nyrefunktionen.”

Når NSAID overhovedet foretrækkes, er det fordi virkningen af medicinen indtræder ret hurtigt – inden for få dage – og viser sig ved mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber. NSAID har imidlertid ingen indflydelse på sygdommens forløb og må betragtes som ren symptombehandling.

Kristian Stengaard står ikke alene med sin bekymring for NSAID. På Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen mener man således ikke, at NSAID præparater er bedre end almindelig paracetamol-præparater, eksempelvis panodil. De medicinske behandlingsmuligheder er mange: Udover Paracetamol er det svage ikke-vanedannende morfinstoffer som Tramadol og i sjældne tilfælde egentlige morfinstoffer fx Contalgin. Hertil kommer lokal behandling med binyrebarkhormon ved enkelte hævede led, seneskedebetændelse og betændelse i slimsække.

 

Medicin der modarbejder

Samtidig er der flere eksempler på, at gigtmedicin arbejder dårligt sammen med visse præparater anvendt mod andre sygdomme:

”Her er tale om talrige eksempler og jeg finder det ikke rimeligt at gå i dybden med denne problemstilling, såkaldt ’lægemiddelinteraktioner’ uden først at gøre rede for de enkelte sygdomme og deres hyppigste behandling. Derfor vil jeg nævne nogle eksempler:

”Mange patienter får forebyggende medicin for blodpropdannelse, ofte omtales det som ’blodfortyndende medicin’, eksempler på sådan medicin kan være Marevan, Plavix, Magnyl m.fl. Fælles for disse behandlinger er, at risikoen for blødning er øget. Alle NSAID-præparater og acetylsalicylsyrepræparater øger risikoen for mavetarmblødninger, og det kan hos sådanne patienter udløse livstruende blødning. Urinsur gigt forebygges ofte med stoffet allopurinol. Behandles sådanne patienter samtidigt med den hyppigt anvendte cellegift azathioprin (Imurel), så kan det hæmme nyrernes udskillelse af allopurinol, det hobes op og giver anledning til knoglemarvsforgiftning, som igen kan blive livstruende.”

Kristian Stengaard slutter:

”Korrekt diagnose og korrekt grundbehandling vil oftest bringe sygdommen i ro samt lindre smerte og bedre funktionen. Især ved de degenerative ledsygdomme er den årsagsmæssige grundbehandling ikke særlig god, og her bliver den symptomatiske smertelindring vigtig. Det er her særdeles vigtigt at undgå større forbrug af NSAID, idet der ofte er tale om ældre patienter, ofte med andre sygdomme og dermed større risiko for NSAID-bivirkninger.”

 

_____

Fakta

Gigt er over 200 diagnoser

Gigt er en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige diagnoser og i Danmark er næsten 700.000 berørt af én eller flere diagnoser, hvilket svarer til hver 8. af os.

Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme. De betændelsesagtige led- og bindevævssygdomme breder sig hyppigt også til de indvendige organer.

Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led med ledsagende forandringer i den lednære knogle, ca. 220.000 danskere har slidgigt i et eller flere led. Hyppigst rammes et enkelt led fx knæled, hofteled samt fingrenes yderled og tommelens rodled. Rygsygdom har ca. 240.000 danskere, og det er således den hyppigste gigtlidelse. Ledegigt hører til de såkaldte ”inflammatoriske” (betændelsesagtige) gigtsygdomme, hvor immunforsvaret angriber egne led og skaber en ledbetændelse som destruerer leddet, ca. 100.000 danskere har en sådan tilstand. Gigten kan også ramme kroppens indre organer som nyre, hjerte og lunger. Det ses særligt ved sjældne gigtsygdomme som SLE/lupus, sklerodermi, granulomatose med polyangiitis.

Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men gigt ses også hos yngre mennesker og børn. Flere end hver 10. i aldersgruppen 25-44 år og knap hver femte blandt de 45-66-årige har gigt. 1.200 børn har børnegigt, og der konstateres 120 nye tilfælde hvert år.

Kilde: Gigtforeningen.dk

_____

Fakta

Gigt koster 25 milliarder – om året

Gigtsygdomme koster hvert år samfundet ca. 25. mia. kr. og er den næst hyppigste årsag til, at nogle trækker sig ud af arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt. Gigtsygdomme er den hyppigste form for langvarig sygdom i Danmark – 25 % af alle langtidssygemeldinger skyldes gigt. Næst efter psykiske sygdomme er gigt den største diagnosegruppe blandt førtidspensionister. I 2009 var gigt årsag til næsten hver femte tildeling af førtidspension. Gigt er samtidig den sygdomsgruppe, der koster danskerne flest gode leveår. En 20-årig mand kan forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af gigt. En 20-årig kvinde kan forvente at miste 8,4 gode leveår.

Kilde: Gigtforeningen.dk

_____

 

Der kan ikke kommenteres på denne artikel

tjelbanner140x35001jpg