bannerannonceeksempelblodsukkernypng

Smertefuld og stigmatiserende hudsygdom

Psoriasis er en hudsygdom, som rammer omkring 3 % af befolkningen, hvilket svarer til godt 150.000 danskere. Selv om sygdommen betyder, at overhudens celler deler sig ca. 7 gange hurtigere end normalt, så har sygdommen intet med kræft at gøre. Men sygdommen er kronisk, den kan ikke helbredes og den kan i mange tilfælde være både smertefuld og stigmatiserende.

Af Charlotte Søllner Hernø, csh@raskmagasinet.dk

 

13-3_28-29

Efter det første udbrud kommer psoriasis typisk i anfald – der kan være perioder med meget besvær og der kan være symptomfri perioder. Sygdommen ytrer sig forskelligt fra person til person og kan være alt fra meget mild til svært socialt invaliderende. Cirka hver fjerde psoriasispatient har en moderat til svær psoriasis. Foto: Scandinavian Stock Photo. 

 

Forskerne ved meget lidt om, hvorfor nogle mennesker får psoriasis. Årsagen er med andre ord ukendt. Dog ved man, at der er en øget tilbøjelighed i bestemte familier. Risikoen for, at et barn får sygdommen, hvis den ene af forældrene er ramt er omkring 15 til 25 %. Hvis begge forældre har psoriasis, så stiger risikoen til mere end 50 %. Arven er bl.a. knyttet til visse vævstyper. Psoriasis kaldes en hudsygdom, fordi den oftest manifesterer sig som røde, skællede partier på huden, og tidligere var opfattelsen da også, at psoriasis skyldtes en eller anden fejl i huden. Ny forskning har imidlertid vist, at det grundlæggende problem findes i kroppens immunsystem. Forstyrrelser i immunsystemet medfører skadelige inflammatoriske processer. At psoriasis er koblet til fejl i immunsystemet indebærer, at sygdommen kan ramme ikke kun huden, men også andre organer i kroppen – psoriasis er en systemsygdom. Forskning viser også at svær psoriasis kraftigt øger risikoen for at dø af hjerte-karsygdommene blodprop i hjertet og slagtilfælde.

 

Stress kan forårsage udbrud

Selv om man har arvet tendensen til at udvikle psoriasis, så behøver man ikke at få sygdommen. Til gengæld kan mange forskellige faktorer være udløsende for det første udbud, som typisk sker i ung voksenalder eller for en betragtelig del også i 50 års alderen. Meget tyder på, at stressreaktioner kan forårsage udbrud af psoriasis eller forstærke eksisterende udbrud. En kvinde, som RASK Magasinet har talt med, fortæller fx, at hun fik det første udbrud, efter hun havde født sit tredje barn. Hun fik et voldsomt udbrud i hårbund og negle på tredjedagen efter fødslen. Hun fik derfor en henvisning til en hudlæge i nærmeste større by. Her lå der brochurer med billeder af mennesker, ”der så ud som om de var blevet slæbt efter en bil på en grusvej”, som hun beskriver det. Da hun efterfølgende fik diagnosen, fik hun et chok, for hun så billederne af de lemlæstede kroppe for sig. ”Det var meget upædagogisk at have de brochurer liggende fremme”, siger hun. Et endnu større chok var det, at neglene hen ad vejen løsnede sig og faldt af. ”Det var ganske rædselsfuldt.” En anden kvinde, som RASK Magasinet har talt med fik et voldsomt udbrud med talrige røde pletter på huden, da hun erfarede, at hendes mand havde en elskerinde, som han i øvrigt havde gjort gravid. Begge fortæller, at de følte, de var under stærkt psykisk pres, da de fik psoriasis.

 

Infektionssygdomme eller medicin kan udløse sygdommen

Men også andre faktorer kan udløse sygdommen. Udbrud kan forekomme i forbindelse med infektionssygdomme, specielt infektioner som halsbetændelse med streptokokker. I forløbet af en sådan infektion ses ofte et stort udbrud af småplettet psoriasis, kaldet guttat eller dråbeformet psoriasis. En anden udløsende faktor er visse typer medicin. Det drejer sig om nogle malariamidler som klorokin- og hydroxyklorokin, lithium, som anvendes til behandling af psykiske lidelser og hjertemedicin som betablokkere. Der er dog mange med psoriasis, som kan tage disse typer medicin, uden der kommer forstærkede udbrud af psoriasis. Daglig indtagelse af store mængder alkohol kan ligeledes forårsage udbrud af psoriasis og samtidig betyde, at det er vanskeligt at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat. Endelig kan fysisk påvirkning af huden med krads fra kæledyr eller planter fremprovokere psoriasis i de områder, der bliver kradset op. Værktøj, som hviler i bestemte hudområder i hænderne, kan medføre psoriasis på kontaktstedet, ligesom arbejde på knæ kan medføre stædige pletter på knæene.

 

Psoriasis kan have meget forskelligt udtryk og sværhedsgrad

Psoriasis er karakteriseret ved, at overhudens celler deler sig omkring 7 gange hurtigere end normalt, samtidigt med at cellemodningen er mangelfuld. Det resulterer i en kraftig skældannelse. Psoriasis kan dog have meget forskelligt udtryk hos de enkelte patienter. Den almindelige form viser sig med røde, fortykkede områder, der er dækket med tykke, hvide skæl. Områderne er velafgrænsede i forhold til den ikke angrebne hud, men områderne kan godt flyde sammen. Alle områder af huden kan rammes, men knæ og albuer rammes hos de fleste. Det er karakteristisk, at både højre og venstre side rammes samtidigt. Sygdommen viser sig også ofte i hårbunden, som giver generende og kløende skældannelse. Nogle oplever også at få psoriasis i hudfolder, især hvis de er overvægtige, og nogle oplever, at især håndflader og fodsåler rammes, hvilket naturligvis er særdeles smertefuldt, da man ikke kan undgå at bruge sine hænder og fødder. Når neglene angribes, kan det vise sig som små fordybninger i neglepladen eller delvis løsning af neglene. I de sværeste tilfælde bliver neglepladen fortykket eller smuldrer hen. En mere sjælden form for psoriasis er pustuløs psoriasis, som viser sig med røde områder oversået med gullige pusholdige småblærer.

 

Kan ikke kureres men kun holdes i ave

Psoriasis kan ikke helbredes, men kan holdes i ro med salve, lysbehandling, medicin eller biologisk behandling enten hver for sig eller i kombination. Et meget anvendt middel er salver eller cremer med binyrebarkhormon. De virker hurtigt og godt, men har også ubehagelige bivirkninger, idet huden især i ansigtet efter længere tids brug bliver pergamentagtig tynd, blodkarrene kan blive udvidede og der kan blive øget tendens til overfladiske hudblødninger. En nyere form for salve indeholder et D-vitaminlignende stof, som virker godt, men som også kan give hudirritation, og yderlige en type indeholder både binyrebarkhormon og det D-vitaminlignende stof, en kombination som mange har glæde af. Tidligere var det mest almindelige middel til behandling af psoriasis tjære. Tjære lugter og misfarver, men har ikke de samme bivirkninger som f.eks. binyrebarkhormon. Til gengæld kan tjære øge hudens følsomhed overfor sollys, hvilket er uhensigtsmæssigt, da lige nøjagtigt sollys eller rettere de ultraviolete stråler kan bedre psoriasis. Sygdommen er således påvirkelig af klimaet. Det er typisk, at sygdommen forværres som vinteren og bedres om sommeren.

 

Biologisk behandling

En helt anden type behandling, som kan tilbydes udvalgte patienter, er biologiske lægemidler. De består af gensplejsede proteiner, som ligner kroppens egne proteiner. Medicinen virker ved enten at fjerne de sygdomsfremkaldende celler i huden, T-lymfocytter, eller ved at nedsætte produktionen af de signalstoffer, som de sygdomsfremkaldende celler producerer. Behandlingen gives som indsprøjtning i huden eller i en blodåre afhængigt af hvilket lægemiddel, der vælges. Patienten kan selv foretage behandlingen derhjemme efter instruktion fra hospitalet. Et enkelt præparat kræver behandling på sygehuset, hvor stoffet gives i drop over 2 timer. Biologisk behandling er udviklet til moderat til svært ramte psoriasispatienter, som ikke har haft tilstrækkelig gavn af eller ikke kan tåle traditionel behandling. Patienter tilbydes ikke biologisk behandling, hvis de har en behandlingskrævede infektion, er kræftpatienter eller har forhøjet risiko for visse kræftsygdomme. Flere biologisk lægemidler gives heller ikke til patienter med hjerteproblemer. De biologiske lægemidler mindsker både hududslæt, gigtsmerter og ledødelæggelser betydeligt.

 

Klimabehandling i Israel, Island eller på Læsø

Både sol og saltvand har en helende virkning på psoriasis. Derfor rejser mange psoriasispatienter til Israel, hvor de behandles ved Det Døde Hav, som dels har et meget højt saltindhold og dels er så lavt beliggende, at UV strålingen er mindre end andre steder. Klimabehandling kan være et godt alternativ, specielt for patienter med moderat til svær psoriasis og som ikke ønsker eller tåler anden behandling.

Men klimabehandling behøver ikke kun at finde sted på kurstederne i Israel. Island kan i høj grad være med. Den Blå Lagune i Island er velkendt behandlingssted for psoriasis. Stedet kaldes også for verdens bedste medicinske spa. Man bader i mineralrigt vand, som har en temperatur på mellem 37 og 39° C. Det geotermiske havvand er kendt for sin blå farve og sit indhold af aktive stoffer: mineraler, kisel og alger og deres positive effekt på huden. I Danmark findes der også et godt alternativ, nemlig Læsø Kur, hvor man kan få lindrende saltbade. De fleste der lider af psoriasis i let eller mellemsvær grad vil kunne opnå lindring allerede ved få dages badning og synlig bedring ved daglige behandlinger i 1- 2 uger. Læs evt. mere om kurophold på Læsø på www.saltkur.dk.

 

Der kan ikke kommenteres på denne artikel

sab140x350pxjpg